motorbaadsnyt.dk
04/22/18

Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

To meter kongekrabber i Nordnorge - sådan fanger du den

En kongekrabbe kan veje op til 15 kilo og blive to meter bred. Journalist Søren Sidstholt Nielsen fra Fyns Amts Avis var i Norge og se hvordan det foregår.

Den næsten altædende kongekrabbe deler vandene i Barentshavet. Den store bunddyr er både en givtig turist-attraktion og eksportvare - og det traditionelle fiskeris fjende. Søsidens Søren stidsholt-Nielsen rapporterer fra kongekrabbe-safari i norsk farvand tæt ved grænsen til Rusland.

Skaldyr - skaldyr ikke ...?

Som turist i det nordnorske er det svært at overse tilbuddene om en King Crab Safari ved Kirkenes.

Efter de personlige overvejelser er afsluttet og 1500 danske kroner har forladt Dankortet, ligger vejen åben for nærkontakt med et af verdens største leddyr - kongekrabben.

Arrangementets tre timer kører efter devisen fra julesangen - først skal den vises, siden skal den spises. Eller rettere: Allerførst skal krabaterne fanges.

En kongekrabbe kan veje op til 15 kilo og blive to meter bred

Kongekrabben kaldes også den røde kongekrabbe, Alaska-krabben, Kamchatka-krabben eller kingcrab.

Kongekrabben er et af verdens største leddyr og kan veje helt op til 15 kilo og nå en bredde på to meter fra benspids til benspids. Gennemsnitsvægt er omkring fire kilo. Hannerne bliver de største. Krabben kan blive op til tyve år gammel.

Kongekrabben blev i 1963-64 fra farvandet omkring Kamchatka-halvøen i det nordlige Stillehav af russiske videnskabsmænd bragt til farvandet ved Kola-halvøen. Her skulle fangst af krabber give lokalbefolkningen et bedre levegrundlag. Siden har kongekrabben bredt sig vestover og ind de nordnorske fjorde.

Udenfor sit oprindelses-farvand regnes kongekrabben for en såkaldt invasiv art - det vil sige flyttet af mennesker og til skade for det nye områdes oprindelige fauna.

Kongekrabben kan leve i vandtemperaturer fra omkring frysepunktet til omkring 13 grader i dybder fra ca. 20 meter til over 400 meter. 

Når kongekrabben vokser, skifter den skal og er sårbar umiddelbart efter. Kongekrabben er næsten altædende, holder meget af fiskeyngel og har kun få fjender. De store torsk er en af dem.

Fangst af kongekrabber er reguleret i aftaler mellem Norge og Rusland. Godt 600 norske fiskefartøjer har lov til at fange kongekrabber.

I forbindelse med reguleringen af kongekrabbens udbredelse er det besluttet, at fiskeri af krabben i farvandet vest for Nordkap ikke er begrænset. Det sker for at hindre kongekrabens videre fremmarch ned langs den norske kyst.

2200 tons fangst

Norge har fisket kongekrabber kommercielt siden 2002. I 2016 fangede norske fiskere godt 2200 ton. 

I Kirkenes er der flere udbydere af kongekrabbe-ture. Pris og koncept er nogenlunde ens, og turene tilbydes året rundt. Ved isfrit farvand gennemføres fangsten i en hurtiggående RIB. Når vandet fryser til, befordrer snescootere turisterne ud til et hul i isen.

Tæt på russisk grænse

Søsidens udsendte plus en håndfuld andre passagerer på Hurtigrutens m/s Lofoten bed på kongekrabbe-safarien. Skibets fire timer lange ophold i vendepunkt-havnen er nok til at nå en kongekrabbe-tur.

Udflugten markedsføres som "King Crab Safari". Navnet lyder eksotisk og med en snert af tropehjelm. Men denne dag kunne man uden videre bifalde sloganet i havnens velbesøgte sweater-butik: "Baby, it's cold outside".

Med minibus går det mod Kirkenes Snowhotel. Undervejs passeres skilte med pile mod grænsen i Jacobselv og mod Murmansk. Den store bjørn mod øst er kun ti minutters kørsel herfra, og til Ruslands polar-hovedstad er der godt et par hundrede kilometer ad motorvej E105.

Slædehunde for fuld fart

Vi skal til søs og helst sikkert i land igen. Ved ankomsten til snehotellet kræver sejladsen en omklædning til termodragter og redningsveste. Mens vi bakser med klunset, racer et gøende hundekobbel forbi.

Hotellets slædehunde bruges til turistkørsel og trænes året rundt. Udenfor snesæsonen sker det med den piskende fører siddende i en efterspændt vogn.

En havbundens dræbermaskine. Mund, øjne og kløer i nærbillede. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

Fender viser tejnens position

Så er det klar til afgang fra hotellets nærliggende bådebro. Sammen med naturvejlederne og bådførerne Kenth Pettersen og Janek Bednarczyk lægger vi fra i en RIB af det betegnende fabrikat Polarcirkel Fisher.

Med det meste af alu-skroget ude af vandet spurter vi over fjorden og lander ved en position afmærket med en lystbådfender. Fenderen markerer, at på bunden under os ligger en tejne, et cirkulært fiskenet, til fangst af kongekrabber.

Skjoldet er overalt sat til med pigge. Nederst i midten kongekrabbens øjne. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

Kloen kan klippe en finger

En håndsving-kran om bord løfter tejnen op til overfladen og ind på RIB'en. Tejnen snørres op, og et øjeblik efter er dørken et virvar af pansrede, piggede skaldyr med en halv meter lange leddelte ben.

Kløerne flakser, og det gælder om at holde bare naller væk. Kongekrabbens klo kan klippe en menneskefinger over.

Vi beholder en god håndfuld krabber kom bord. Resten ryger ind i tejnen igen og dumpes ned på Langfjordens bund.

Før afgang mod bådebroen ved hotellet griber Kenth Pettersens handskeklædte hånd om en kongekrabbe. Han vender og drejer den rundt og forklarer blandt andet hvordan man ser forskel på han- og hunkrabber.

- Hvis kongekrabben skulle miste et af sine seks lange ben, vokser der et nyt ben ud, får vi at vide i hans engelske basislektion udi disse monstrøse bunddyr.

Et udsnit af dagens fangst i Langfjorden ved Kirkenes. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

Op på slagtebænken

Tæt ved bådebroen står et bord. Det viser sig at være de levende kongekrabbers endestation. Når Janek Bednarczyks stikker sin spidse slagterkniv ind på rette sted, knaser krabbens panser og de seks lange ben kan nu afskæres fra den livløse krop.

I et kogeskur buldrer vandet allerede i en tøndestor gryde. Mens krabbebenene får 27 minutter over ilden, krænger vi os ud af overlevelsesdragter og redningsveste.

Naturvejleder Janek Bednarczyks skarpe kniv tager livet af kongekrabberne. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

A la krebs eller rejer

Op til et veldækket bord i snehotellets rustikke udsigts-restaurant. Ved siden af kuvertens kniv og gaffel ligger en saks. Inden vi går om bord i formiddagens menu - kongekrabbeben ad libitum - får vi vist, hvordan saksen skal sprætte benenes panser op på langs.

Ned glider den kostbare spise suppleret af lidt brød og hvidvin.

Snob-effekten er stor, og vel smager kongekrabbe mumms, når man sætter pris på hvidt skaldyrskød. Men Søsidens udsendte er helt ærligt ikke en feinschmecker. Gode krebs eller rejer ville her have udløst det samme antal sejlerkasketter.

Skjoldet er overalt sat til med pigge. Nederst i midten kongekrabbens øjne. Foto: Søren Stidsholt Nielsen, Søsiden, Fyns Amts Avis

Japaner satte ben-rekord

Inden vi rejser os fra det eksklusive formiddagsmåltid får naturguiden fortalt os anekdoten om en japansk gæst. Han indehaver hotellets rekord for indtagelse af kongekrabbeben:

- Gæsten nåede op på 14. Bagefter fortalte han os, at det i alt var billigere for ham at rejse her til Kirkenes end at spise dem på restaurant hjemme i Japan.

Bookmark and Share


FLERE NYHEDER



Få nyheder om motorbåde og deltag i konkurrencerr






MEST SET BÅDE



16/04/18 11:52
16/04/18 15:37
15/04/18 15:13
19/04/18 11:56
 

Ansv. redaktør
Troels Lykke
troels(at)minbaad.dk
Tlf. +45 21 66 57 37
Skåde Skovvej 13
8270 Højbjerg

Søren Svarre, fotograf
soeren.svarre(at)yr.com
Tlf. 40 25 11 22

Morten Lorenzen, kommentator
ml(at)mconsulting.dk
Tlf. 20 26 01 38

Netannoncer
Kontakt for annoncer på motorbådsnyt.dk

Lennart le Févre
lennart(at)minbaad.dk
Tlf. +45 2860 8087

Annoncering - Klik for priser og placeringer