motorbaadsnyt.dk
07/20/18

Med en traditionel møntceremoni har Stena Line nu indledt byggeriet af den første af fire nye, energibesparende RoPax-færger. Foto: Stena Line

Stena Line-færge skal rumme 1000 passagerer

Byggeriet af den første af rederiets fire nye færger er skudt i gang i Kina. Ombord skal udvikles en række anderledes, digitale løsninger.

Store både | 14-02-2018 13:20 | Af  Sara Sulkjær

Konstruktionen af den første af Stena Lines fire nye RoPax-færger er netop skudt i gang med en traditionel ceremoni på Avic Weihai Shipyard i Kina, hvor byggeriet af den 214,5 meter lange færge vil foregå. 

- Vores mål er, at RoPax-fartøjerne bliver de bedste og mest effektive, når det kommer til fleksibilitet, energieffektivitet og kundeservice, fortæller Stena Lines administrerende direktør Niclas Mårtensson, som deltog i den traditionelle ceremoni, hvor fire forskellige mønter blev placeret under kølen som et symbol på lykke og fremgang til søs.

Digital udvikling

Selvom Stena Line siden 1962 har fragtet passagerer mellem lande og øer i Nordeuropa, er også udviklingen i højsædet, når de nye færger skal sikre rederiet dets fortsatte vækst:

- Vi lægger desuden særlig vægt på digitalisering med udviklingen af en række spændende digitale løsninger, der vil give vores kunder både nye oplevelser ombord og bedre service i forbindelse med rejsen, forklarer Niclas Mårtensson.

De nye fartøjer bliver cirka 50 procent større end standardmålene på nutidens RoPax-færger. Den store investering i nye fartøjer illustrerer, at rederiet fortsætter sin forretningsmodel med RoPax-konceptet, der i Stena Lines tilfælde mixer fragt og passagerer.

På vandet i 2019

De nye RoPax-færger, der har plads til op til 1.000 passagerer og 120 personbiler, repræsenterer en stor strategisk investering for Stena Line.

- Vi ser positivt på fremtiden, og vi forudser, at væksten inden for færgetrafikken fortsætter. Derfor er de nye færger et vigtigt strategisk træk, der skal hjælpe og forberede os på den kommende vækst, uddyber Niclas Mårtensson i pressemeddelelsen.

Færgerne vil blive leveret løbende i 2019 og 2020, og kontrakten indeholder en option på yderligere fire RoPax-færger af samme type. Stena Line forventer at indsætte de nye færger i det Irske Hav mellem Irland og England.

Tekniske specifikationer på Stena Lines nye RoPax-færger:

Længde: 214,5 m

Dybde: 6,4 m

Bredde: 27,8 m

Kapacitet bildæk: 3.100 banemeter + 120 personbiler

Kapacitet passagerer: 1.000

Kahytter: 175

Motorer: 2 x V12 4-stroke diesel (2 x 12,600 kW)

Hastighed: 22 knob

Skibsværft: AVIC Weihai Ship yard, Kina

Bookmark and Share


FLERE NYHEDER



Få nyheder om motorbåde og deltag i konkurrencerr






MEST SET BÅDE



11/07/18 14:28
10/07/18 04:00
13/07/18 04:00
09/07/18 19:56
 

Ansv. redaktør
Troels Lykke
troels(at)minbaad.dk
Tlf. +45 21 66 57 37
Skåde Skovvej 13
8270 Højbjerg

Søren Svarre, fotograf
soeren.svarre(at)yr.com
Tlf. 40 25 11 22

Morten Lorenzen, kommentator
ml(at)mconsulting.dk
Tlf. 20 26 01 38

Netannoncer
Kontakt for annoncer på motorbådsnyt.dk

Lennart le Févre
lennart(at)minbaad.dk
Tlf. +45 2860 8087

Annoncering - Klik for priser og placeringer