motorbaadsnyt.dk
08/19/18

Kongeskibet Dannebrogs nye elever øver sig i disse dage i farvandet omkring Fyn og Ærø. Foto: Søren Stidsholt Nielsen, Fyns Amts Avis, Søsiden.

Kongeskibets nye elever øver sig i fynsk farvand

Dannebrog kan i disse dage ses i fynsk farvand, hvor nye elever lærer maritime færdigheder. Jagtkaptajnen går i land på Ærø fredag og holder foredrag på søfartsmuseet.

Dannebrog har sluppet sin faste bøje ud for Holmen i København. I disse dage kan kongehusets hvide jagt nemlig ses i fynsk farvand, og fredag vil skibet efter planen ankre op ud for Ærø.

Øvelsestogt

Om bord er kongeskibets faste besætning og årets nye hold af elever. Efter vinteroplæg på flådestationen i Frederikshavn er Dannebrog gjort klar til sæsonen.

Mandag aften stod den ud på øvelsestogt gennem Øresund og vestover gennem smålandsfarvandet, ned gennem Langelandsbæltet og videre til Sønderborg.

Onsdag aften stod kongehuset nordover for at vende ved Samsø og torsdag morgen gik kongeskibet sydover under Lillebæltsbroerne.

Vejr vil spille rolle

I forbindelse med øvelsessejladsen er det planen, at kongeskibet skal ankre op på et passende sted ud for Ærø. Her skal eleverne øve sig i diverse maritime færdigheder.

Under opankringen vil kongeskibets jagtkaptajn, Christian A. Nørgaard, blive sat i land fra et af Dannebrogs medbragte fartøjer. Afhængig af opankringens position og de aktuelle vejrforhold vil landsætningen af jagtkaptajnen foregå i enten Søby, Ærøskøping eller Marstal.

Foredrag på søfartsmuseum

Formålet med landsætningen af Christian A. Nørgaard er, at jagtkaptajnen på Marstal Søfartsmuseum skal holde foredrag om sit virke om bord på Dannebrog. Foredraget er gratis og indledes i museets Trollesalen klokken 16.30.

Senere på sæsonen kommer den kongelige familie om bord på Dannebrog i forbindelse med officielle gøremål. Kronprinseparret benytter kongeskibet på Færøerne i slutningen af august, og dronning Margrethe aflægger officielt besøg i Silkeborg den 3. og 4. september og i Svendborg den 6. og 7. september.

Kongeskibets rute kan følges her.

Bookmark and Share


FLERE NYHEDER



Få nyheder om motorbåde og deltag i konkurrencerr






MEST SET BÅDE



08/08/18 14:46
11/08/18 04:00
11/08/18 04:00
 

Ansv. redaktør
Troels Lykke
troels(at)minbaad.dk
Tlf. +45 21 66 57 37
Skåde Skovvej 13
8270 Højbjerg

Søren Svarre, fotograf
soeren.svarre(at)yr.com
Tlf. 40 25 11 22

Morten Lorenzen, kommentator
ml(at)mconsulting.dk
Tlf. 20 26 01 38

Netannoncer
Kontakt for annoncer på motorbådsnyt.dk

Lennart le Févre
lennart(at)minbaad.dk
Tlf. +45 2860 8087

Annoncering - Klik for priser og placeringer