Gå til hoved-indhold
Den 60 kilo tunge båd er nu sikkert i land efter Atlanterhavskrydset. Foto: Offshore Sensing AS / TwitterKort Nyt
Den 60 kilo tunge båd er nu sikkert i land efter Atlanterhavskrydset. Foto: Offshore Sensing AS / Twitter

Ubemandet båd krydser Atlanten for første gang

Et norsk fartøj er som det første nået over havet uden besætning ombord. Teknologiske fremskridt, der eksempelvis kan forenkle risikoen ved sejlads i farlige områder.

Af Sara Sulkjær |

Den 7. juni satte norske Offshore Sensing AS deres to meter lange robot SB Met i vandet fra den canadiske ø Newfoundland. 

Målet var et Atlanterhavskryds. Et kryds, der ikke blot ville bringe det ubemandede fartøj utallige sømil mod øst, men også ville stille det ansigt til ansigt med store bølger og uforberedte farer. 

Krydsede Atlanten på 80 dage

Alligevel lykkedes sejladsen. Den 26. august, to og en halv måned senere, gik fartøjet i land på den irske kyst.

Dermed er det norske fartøj det første til at have fuldført den sejlads, som over 20 lignende fartøjer har forsøgt at gennemføre siden 2010. 

Et flot resultat for nordmændene, da også begejstret kunne annoncere målgangen på Twitter: 

- SB Met har gennemført krydset, og vi er meget stolte af hende. Efter 80 dage på vandet er hun endelig ankommet til mållinjen, lød det begejstret fra Offshore Sensing. 

Kan sejle i farlige områder

Ikke kun nordmændene kan glæde sig over sejren. I fremtiden vil resten af verdens befolkning med al sandsynlighed ligeledes få gavn af teknologien, der gør det muligt at operere i vanskelige områder uden fare for tab af menneskeliv:  

- Dette fartøj kan gøre ting, som du ikke kan gøre med et traditionelt fartøj, særligt i farlige områder, forklarer David Peddie, CEO hos Offshore Sensing, ifølge wtop.com.

Også den kommercielle skibsfart arbejder i øjeblikket på at producere de såkaldte autonome fragtskibe, der begrænser besætningernes rolle ombord. 

Her er robottens rute over Atlanten. Grafik: Offshore Sensing AS / Twitter

Motor
content-loader
content-loader
content-loader