Gå til hoved-indhold
Bavaria R40 Coupe. Foto: Bavaria Yachts.Store både
Bavaria R40 Coupe. Foto: Bavaria Yachts.

Bavaria R40 Coupe og E40 Fly nomineret til to priser

Bavaria R40 Coupe og Bavaria E40 Fly er begge nomineret til priser ved London Boat Show til januar. Samtidig har Bavaria netop vundet pris ved METS i Amsterdam.

Af Maria Ravn Jürgensen |

Bavaria Yachts, der i Danmark importeres af Dansk Marine Center, er nomineret i to kategorier ved Motorboat Award 2018.

Bavaria R40 Coupe og Bavaria E40 Fly er begge nomineret af British Motorboat & Yachting magazine ved Motorboat Award 2018.

I kategorien 'Flybridges under 60ft', hvor Bavaria E40 Fly er nomineret, er konkurrencen hård. I år blev Bavaria E40 Sedan valgt som årets motorbåd 2017.

Bavaria R40 Coupe, som havde verdenspremiere i Düsseldorf i januar 2017, er nomineret i kategorien 'Sportscruisers under 45ft'. Vinderne vil blive annonceret ved London Boat Show i starten af januar 2018.

Multihull of the year

Indtil 22. april 2018 kan læserne af magasinerne Multicoques Mag og Multihulls World, og ikke en jury, bestemme hvilke katamaraner der skal vinde Multihull of the year 2018.

Den nye Nautitech 47 Power fra Bavaria Catamarans, som har verdenspremiere i starten af 2018, er nomineret til denne pris.

Vinderne modtager deres priser den sidste dag ved bådshowet i La Grand Motte 23. april 2018.

Bavaria vinder pris i Amsterdam

På METS i Amsterdam, verdens største show for leverandører til yachtbygningsindustrien, blev Bavaria Yachts tildelt den internationale Boat Builder Boat Builder Award for sin innovative Modutec-produktionsteknologi.

Bavaria E40 Fly. Foto: Bavaria Yachts.

 

<iframe width="600" height="423" src="https://www.youtube.com/embed/Ht2d71MpEDc" frameborder="0" gesture="media" allow="encrypted-media" allowfullscreen></iframe>
Motor
content-loader
content-loader
content-loader