motorbaadsnyt.dk
10/17/17

Dimmitterede elever fra Georg Stage i gang på Lilla Dan, Halmø og Mira. Foto: Jesper Hjorth Johansen.

Søfartselever lærer at vedligeholde træskibe

I næste uge vil der være fuld aktivitet på Admiralkaj foran Admiral Hotel. Dimitterede elever fra Georg Stage vil tage arbejdshandskerne på, og give sig i kast med vinterklargøringen af tre skonnerter.

Kort Nyt | 22-09-2017 12:21 | Af  Sara Sulkjær

Igen i år nyder de bevaringsværdige sejlskibe Mira, Halmø og Lilla Dan og nyudklækkede matroser fra skoleskibet Georg Stage godt af hinandens eksistens.

Skonnerterne får en grundig overhaling, så de er godt beskyttede mod en hård vinter og de just dimitterede søfartselever får en praktisk erfaring i, hvordan man vedligeholder træskibe.

Tusindvis af arbejdstimer

Og det er et stort arbejde. De skal slibe og lakere alle master, bomme og rær, afrigge tovværk, lapsalve riggen, tørre og pakke sejl og lægge alt på lager.

- Der er tusindvis af arbejdstimer i at vedligeholde disse gamle træskibe. Og lige nu gælder det om at få dem rigget af efter dette års sejlsæson, så de er beskyttede mod vinterens fugt og kulde, fortæller Jesper Hjorth Johansen, kaptajn på Lilla Dan, i en pressemeddelelse. 

Arbejdet med at gøre skibene vinterklar starter mandag den 25. september og frem til fredag den 29. september alle hverdage fra kl. 10-15.

Går i vinterhi til maj

Herefter bliver skibene overdækket med presenninger og går i vinterhi, hvor der vedligeholdes under dæk og under presenning og hal indtil 1. maj. Her kan glade gæster igen gå om bord til personale- og familiefester eller teambuilding, receptioner og sejlferier.

Så læg en vej forbi kajen og følg med i arbejdet på Halmø og Mira. Har du lyst og vejret tillader det, kan du sidde og nyde udsynet til en kop kaffe eller andet, du vil forkæle dig selv med i caféen.

Skonnerten Lilla Dan ligger i Skovshoved Havn som Legeskib. 

Der er nok arbejde at tage fat på for søfartseleverne. Foto: Jesper Hjorth Johansen

Bookmark and Share

FLERE NYHEDER



Få nyheder om motorbåde og deltag i konkurrencerr



MEST SET BÅDE





Ansv. redaktør
Troels Lykke
troels(at)minbaad.dk
Tlf. +45 21 66 57 37
Skåde Skovvej 13
8270 Højbjerg

Søren Svarre, fotograf
soeren.svarre(at)yr.com
Tlf. 40 25 11 22

Morten Lorenzen, kommentator
ml(at)mconsulting.dk
Tlf. 20 26 01 38

Netannoncer
Kontakt for annoncer på motorbådsnyt.dk

Lennart le Févre
lennart(at)minbaad.dk
Tlf. +45 2860 8087

Annoncering - Klik for priser og placeringer