motorbaadsnyt.dk
01/16/18

Avant 705 er en de både, der om få måneder vil kunne ses i Ishøj hos Tempo Bådsalg. PR-foto

Nordkapp sælges nu på Ishøj Havn af Tempo Bådsalg

Tempo Bådsalg A/S får leveret de første fem norske Nordkapp til Ishøj havn før foråret. Der er tale om Avant 550, Avant 605, Avant 705, Enduro 605, og topmodellen Noblesse 790.

Kort Nyt | 21-12-2017 09:17 | Af  Troels Lykke

Stewart Moeliker-Twigg fra Tempo Bådsalg opfordrer alle med sans for flotte norske seværdigheder af høj kvalitet  til at kigge på de nye Nordkapp-både på Ishøj Havn. 

- Flere får øjnene op for fordelene ved at købe en helt ny båd. Vi har hos Tempo Bådsalg i mange år arbejdet for at være stedet, hvor det er sikkert for både køber og sælger at handle brugt båd, samtidig med at vi har haft et stort udvalg af helt nye både. Vi er jo nødt til at sikre, at der kommer nye gode både på markedet med potentiale til at give gode sejleroplevelser for nye glade ejere, igen og igen, fortæller Stewart Moeliker-Twigg.

5 til 8 meter

Tempo Bådsalg A/S har gennem længere tid søgt efter et godt produkt i størrelsen fra 5 – 8 meter, der kan supplere deres øvrige udbud af nye både, der dækker både sejl- og motorbåde.

- Målet var at finde både, der kan opfylde kvalitetsbevidste køberes krav til indretning og sejlegenskaber samtidig med, at de ville være sikre på, at det var et mærke, der vil bevare værdi og god funktionalitet langt inde i fremtiden, så det vil være et godt køb også for den næste ejer. 

Efter mange overvejelser, produktsammenligninger og besøg på flere værfter og hos udenlandske kolleger er valget faldet på en af Skandinaviens største producenter, nemlig NORDKAPP Boats fra Norge.

- Det er et værft, der har produceret både siden 1966, og som i dag bygges i et moderne men alligevel klassisk design efter de nyeste produktionsmetoder, forklarer Stewart Moeliker-Twigg.

Bestilt fem både 

Tempo Bådsalg A/S har som en start allerede bestilt de første fem både, som leveres til Ishøj havn og kan ses ses i udstillingen inden foråret.

Der er tale om Avant 550, Avant 605, Avant 705, Enduro 605, og topmodellen Noblesse 790.

- Alle bådene kommer med Mercury-motorer med det fornødne kraftoverskud og leveres sejlklare med masser af komfort udstyr, så de kan leve op til det løfte, som Nordkapp giver til alle Nordkappejere: 'Gode sommerminder på vandet siden 1966'. Vi har derfor fået en ny norsk seværdighed på Ishøj Havn, slutter Stewart Moeliker-Twigg, der glæder sig til at vise de nye både frem.

Modellen Enduro 505 til dagture.

Enduro 805 hvis man vil have mere fart på.

Bookmark and Share

FLERE NYHEDER



Få nyheder om motorbåde og deltag i konkurrencerr



MEST SET BÅDE



05/01/18 15:28
07/01/18 20:19
 


Ansv. redaktør
Troels Lykke
troels(at)minbaad.dk
Tlf. +45 21 66 57 37
Skåde Skovvej 13
8270 Højbjerg

Søren Svarre, fotograf
soeren.svarre(at)yr.com
Tlf. 40 25 11 22

Morten Lorenzen, kommentator
ml(at)mconsulting.dk
Tlf. 20 26 01 38

Netannoncer
Kontakt for annoncer på motorbådsnyt.dk

Lennart le Févre
lennart(at)minbaad.dk
Tlf. +45 2860 8087

Annoncering - Klik for priser og placeringer